Velkommen til Mathildes MC Lidenlund.

Ølbrygning feb. 2018

Det syder af fusel og bobler af gær…

Lørdag den 24. februar var vi 14 Mathilde-folk samlet for at lære lidt om ølbrygning. Lad det være sagt med det samme, der er mange ting at tage højde for i ølbrygningens ædle kunst. Vores læremester Jørgen Schlie havde dog fuldstændigt styr på alle detaljerne, og vi fik et interessant indblik i processen. Fusel var der dog heldigvis intet til stede af, men der skal nok blive en liflig boblen af gær ude i Jørgens gærrum, og så må de ansatte jo vente med at gå i bad til øllet er færdig. Der var stemning og højt humør, og hvis stemningen kan brygges ind i øllet så bliver det noget rigtig godt øl. Vi kan næsten ikke vente til det bliver sommer og grillvejr, så vi kan få smagt på det.

Ref. Ingolf
Foto. Gitte